Maslows behovspyramide er en af de mest elementære teorier, der benyttes i mange sammenhænge. Maslows behovspyramide benyttes især i psykologi, samfundsfag og dansk, men Maslows behovspyramide har almen gyldig berettigelse, og derfor bør alle stifte bekendtskab med behovspyramidens kendetegn.
Behovspyramiden beskriver hvordan menneskers behov er opdelt i flere niveauer. Grundidéen i Maslows behovspyramide er, at behovene skal opfyldes fra bunden og opefter. De mest grundlæggende behov er de nederste i modellen som eksempelvis kunne være mad og vand. Jo længere oppe desto mere avancerede er behovene. Det vil sige at selvrealisering, der er øverst i Maslows behovspyramide, først bliver aktuel at opfylde, når alle de andre behov er blevet opfyldt.
Først vil indholdet af de forskellige trin blive gennemgået fra bunden af og opefter. Derefter vil det blive diskuteret, hvad det betyder i praksis.
Fysiske behov:
Her i det nederste niveau er der tale om de allermest grundlæggende menneskelige behov for at kunne overleve. Dette kan vand, mad, søvn, åndedrættet, udskillelse af kropslige væsker osv. De fysiske behov inkluderer også fysisk balance og sex. Derfor er de fysiologiske behov også de stærkeste af alle behov i Maslows behovspyramide. Eksempelvis hvis man er sulten, fyldes bevidstheden med at få stillet dette behov, og alt andet bliver stort set tilsidesat.
Disse behov er de primære for kroppens drift og overlevelse, og derfor vil man først føle sig motiveret af andre behov i maslows behovspyramide når disse primære behov er dækket.
Fremtidsbilledet vil også ændre sig i forhold til de forhold man er i. En person i et samfund hvor mad er en mangelvare, vil behov være tilsidesat meget af tiden. I tertiære samfund, vil man ofte se at motivationen ofte er baseret på behov højere oppe i behovspyramiden. Når et behovsstadie er opfyldt vil et nyt og højere opstå. Det er derfor man taler om at behov er organiseret hierarkisk i forhold til styrke.
Sikkerheds-/ tryghedsbehov:
Det næsthøjeste stadie i Maslows behovspyramide er tryghedsbehovet. Det er først når de fysiske behov er helt eller delvis dækket, at mennesket ønsker dette behov opfyldt.
Behovene her omhandler blandt andet sikkerhed, stabilitet, beskyttelse og undgåelse af nervøsitet. Derfor vil kaotiske eller aggressive forhold i dagligdagen på hjemmefronten eller arbejdet, forhindre muligheden for at opnå sikkerhed.
Ser man pædagogisk på begrebet, handler det netop om at give børn indsigt i verdenen, så angsten for farlige fænomener mindskes. Børn har derfor brug for struktur og rutiner omkring dem. Derfor kan utilregnelighed skabe usikre individer.
Uddannelse, job, forsikringer er andre eksempler på områder der kan dække tryghedsbehovet. Religion kan også nævnes som et tryghedsbehov, for de der har behov for at have en forståelse for verdenen og tryghed i forhold til hvordan døden skal håndteres.
Religion er dog en mere blandet betegnelse og der er mange andre behov, der også kan være tilknyttet religion.
Sociale behov (kærlighed og tilhørsforhold):
Når de to nederste behov er opfyldte i en rimelig grad, melder det sociale behov sig – behovene for kærlighed, ømhed og tilknytning til et sted.
Når både de fysiske- og de tryghedsbaserede behov er helt eller delvis opfyldt, melder de sociale behov sig.
Under de sociale behov er der tale om fællesskab, kærlighed, venskab og andre sociale forekomster.
Dertil også accepten af disse og generelt accept i sine omgivelser fra kollegaer og samfundet. Overordnet set handler behovet om at blive elsket og anerkendt og have gode relationer til andre personer.
Tager man i stedet udgangspunkt i varer, kan der være tale om at eje den rigtige mobiltelefon, eller være medlem i det rigtig netværk.
Påskønnelse/anerkendelse:
På dette niveau drejer behovene sig om agtelse, selvrespekt, selvtillid, kunnen, anerkendelse, status og værdighed.
Ego behovene drejer sig om selvrespekt, selvtillid, anerkendelse, status og værdighed.
Accept er ikke nok længere, og man føler i stedet en trang til at blive beundret og få succes, og man vil derfor have sit ego behov opfyldt. Dette behov opstår først når de forrige 3 niveauer er tilfredsstillet.
Ego behovet kan inddeles i 2:
- Behovet for styrke, kompetence, tilstrækkelighed og selvsikkerhed i forhold til verdenen og frihed.
- Behovet for at have et godt omdømme, prestige, berømmelse, anerkendelse, der er et udtryk for respekt og værdsættelse.
Ego behovet er samlet set et udtryk for behovet af at være et unikt menneske med selvtillid og høj status, som påskønnes af andre. Egoet leder til selvsikkerhed der mindsker mindreværdsfølelse og svaghed, og er derfor et vigtigt behov ikke at glemme.
Ifølge Maslow er der store farer forbundet med at bygge ens selvagtelse på baggrund af andres meninger. Den sundeste selvagtelse er baseret på fortjent respekt af andre, og ikke en ydre berømmelse og idolisering.
Selvrealisering:
På det øverste niveau har man i et vist omfang fået dækket de fire underliggende behov, og man søger at få dækket behovet for selvrealisering,. Eksempelvis behovet for at virkeliggøre sine mål, at realisere medfødte eller senere erhvervede evner, at opnå såkaldte højdepunktsoplevelser eller åbenbaringer.
Selvrealiseringsbehovet er det øverste niveau af Maslows behovspyramide. På dette niveau søger personen af få dækket behovet for at opnå sine mål. Disse personer kendetegnes ofte ved at skabe noget, og har en øget trang til at udvikle noget.
Disse personer har behov for at realisere sig selv og sin kreativitet, og har en “sund og frisk personlighed” som handler ud fra egen vilje ifølge Maslow.
Ifølge Maslow vil en uddannelse skabe indsigt til at vokse og udvikle sig, og derved forbedre muligheden for at bevæge sig mod det højeste niveau i behovspyramiden.
Tolkning af Maslows behovspyramide:
De forskellige behov i Maslows behovspyramide arbejder dermed fra de allermest grundlæggende overlevelsesinstinkter til selvrealisering. I kraft af at alle de forskellige behov skal opfyldes på hvert niveau, før man kan ’gå videre op’, viser det at mennesket er i en konstant søgen efter behovsopfyldelse.
Maslow mente også at hvis nogle af de første fire behov ikke bliver opfyldt, eksempelvis, de fysiske eller sociale behov, vil det kunne påvirke en person både fysisk og psykisk senere i livet.
Det er værd at bemærke at Maslow beskrev de forskellige behov som et hierarki, med selvrealisering i toppen og de grundlæggende fysiske behov i bunden, men Maslow aftegnede dem aldrig i en pyramide. Det er en model som er blevet tegnet efterfølgende, men som fungerer godt til at beskrive opbygningen.
Kritik af Maslows behovspyramide:
Maslows behovspyramide er blevet kritiseret for at være tilpasset til det amerikanske samfund og derfor ikke lige så velegnet i eksempelvis Mellemøsten. Kulturforskellene mellem USA og Mellemøsten er fundamentalt forskellige, og derfor skal behovspyramiden tilpasses den kultur, som den benyttes i.
Tilbage til Marketing teorier
Tilbage til Indeks
